Temperaturregulering i brugerens rum opnås ved radiatorens termostatiske reguleringsventil. Radiatorens termostatstyreventil er sammensat af en termostatstyring, en flowreguleringsventil og et par forbindelseselementer, hvor kernekomponenten i termostatstyringen er en sensorenhed, det vil sige en varm pakke.
Temperaturpakken kan mærke ændringen af den omgivende temperatur og producere en volumenændring, som driver ventilspolen til at generere forskydning og derefter justerer mængden af vand i radiatoren for at ændre radiatorens varmeafledning. Temperaturindstillingen af den termostatiske ventil kan justeres kunstigt, og den termostatiske ventil vil automatisk styre og justere radiatorens vandmængde i henhold til indstillingskravene for at opnå formålet med at kontrollere indendørstemperaturen.
Radiatorens justeringsegenskaber bestemmes af radiatorens termiske karakteristika, temperaturreguleringsventilens flowkarakteristika og ventilautoriteten.
Forholdet mellem temperaturreguleringsventilens strømningshastighed og fuld åben strømningshastighed ved en vis åbningsgrad kaldes den relative strømningshastighed; forholdet mellem temperaturreguleringsventilens slag ved en vis åbningsgrad og det fulde slag kaldes det relative slag. Forholdet mellem relativ slaglængde og relativ flow kaldes termostatventilens flowkarakteristik, dvs.: G/Gmax = f(l). Forholdet mellem dem er karakteriseret ved lineære karakteristika, hurtige åbningsegenskaber, lige procent karakteristika, parabolske karakteristika og så videre.
For radiatoren udtrykkes forholdet mellem varmeafledning og flow, set fra vandbevaringsstabilitet og varmeregulering, som en klynge af kurver. Efterhånden som flowet G øges, bliver varmeafgivelsen Q gradvist mættet. For at få systemet til at have gode reguleringsegenskaber, er det nemt at anvende en reguleringsventil med lige procentuelle flowkarakteristika for at kompensere for den ikke-lineære påvirkning af selve radiatoren.3
